0

Rørte skinkehakkebøffer med kartoffel/squash/timian/gedeostgratin

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Gratin: Skrub kartoflerne godt og snit dem og squashen helt tyndt - meget gerne på et mandolinjern. Vend dem sammen med 2-3 spsk. olie og bred 1/3 af dem jævnt ud i et passende ovnfast fad. Krydr med salt og peber, fordel halvdelen af gedeosten ovenpå i små klatter og drys med ½ tsk. timianblade. Gentag hele processen og slut af med det sidste lag kartofler/squash. Krydr igen med salt og peber og hæld 1 dl mælk over. Drys parmesanen på i et jævnt lag og dæk fadet til med stanniol. Bag i en 200 grader varm ovn i en halv time, fjern folien og bag i yderligere 15-20 min. til overfladen er flot gylden og kartofler og squash er helt møre.

Bøffer: Hak løg og champignoner hver for sig og snit den rensede porre i tynde skiver. Smelt en klat smør på en pande og brun løgene godt gyldne ved middellav varme (10-15 min.). Tag dem af panden og rist derefter champignonerne i lidt olie til de er let gyldne og væden fordampet. Tilsæt porrerne og sauter til de lige er bløde. Kom kødet i en skål og rør det til en jævn fars sammen med æg, hvedemel, 1 dl mælk, salt og peber. Rør løg, svampe og porrer i og juster evt. konsistensen med lidt ekstra mælk - farsen skal være lidt blød. Form farsen til fine bøffer og steg dem møre og gyldne i lige dele smør og olie på en pande.

Server sammen med godt kernerugbrød og en god tomatsalat eller bagte farvede gulerødder.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.