0

Romainesalat med cremet avokadodressing, hjemmelavede croutoner og parmesan

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Trim salaten for grimme yderblade og skær den i kvarte på langs - ned igennem stokken, så bladene forbliver sammenhængende. Skyl salaterne grundigt og læg dem til afdrypning på et viskestykke.

Skær imens brødet i små tern.

Pres 1 fed hvidløg ned i en mellemstor skål og rør det sammen med oregano, 2 spsk. olie, salt og peber. Vend brødternene grundigt i blandingen og lad dem trække 5 min. Bred dem ud på en bageplade og bag dem gyldne og sprøde ved 150 grader i ca. 15 min. Lad dem køle af på køkkenrulle.

Befri avokadoen for skal og sten og mos kødet med 1 fed presset hvidløg, creme fraiche og 2 spsk. olie og smag til med citronsaft, salt og peber - dressingen skal være lind og let flydende. Læg de kvarte salater på hver sin tallerken og dryp med en smule tabasco. Dryp dressingen over og drys med croutonerne. Riv et tyndt lag fintrevet parmesan henover og server straks til fx helstegt kylling, mexikanske retter eller som tilbehør til pulled pork.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?