
Skyl salaten, slyng den tør og riv i mundrette bidder. Bred salaten ud på et fad og fordel skiver af feta jævnt ovenpå. Snit forårsløgene og drys dem over. Halver passionsfrugterne og skrab kødet ud i en skål. Kom honning, chilisauce, 2 spsk. olie, salt og peber ved, rør det jævnt og smag til med citronsaft. Dryp dressingen over salaten, drys gerne med jomfru i det grønne og server straks som tilbehør til krydrede retter med fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften