0
Rosmarinstegt kotelet med papadelle, syltet citron og svampesauce med Pecorino Romano

Rosmarinstegt kotelet med papadelle, syltet citron og svampesauce med Pecorino Romano

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Æg, Hvedemel

Fremgangsmåde

Start med at lave syltet citron: Skyl citronen, og skræl skallen af med en tyndskræller eller et juliennejern i så fine strimler som muligt. Læg dem i en skål, tilsæt saften fra citronen og ½ tsk. fint salt, og lad det trække i ca. 1 time.

Kød: Tag koteletterne ud af køleskabet og ud af posen 5-10 minutter, før de skal steges. Krydr dem med salt og peber. Steg dem på en godt varm pande i lidt neutral olie sammen med et letknust hvidløgsfed pr. kotelet (se video ovenover) i ca. 1-2 min. på hver side. Tilsæt små klatter smør og lidt af rosmarinkvistene. Lad koteletterne stege videre i et par minutter, mens du drypper med smørret fra panden med en ske over koteletterne. Tag koteletterne af panden, og dæk dem med stanniol, så de holder sig varme. Brun panden, af og gem lidt af stegefedtet til svampesaucen bagefter.

Svampesauce: Rens og skyl svampene grundigt. Skær dem i 3-4 mm tykke skiver. Rist dem af på panden (genbrug fedtstoffet, hvis det ikke er branket!), hvor koteletterne er stegt på sammen med finthakket hvidløg og skalotteløg. Tilsæt fløde og kog igennem til saucen begynder at blive cremet. Hak rosmarinnålene fint - vend dem i saucen og kog igennem i 30 sekunder. Smag til med salt og peber.

Pasta: Kog pastaen i 4-5 minutter i godt saltet vand (den må gerne være kogt al dente). Dræn pastaen og vend den sammen med lidt god ekstra jomfru olivenolie, friskrevet Pecorino Romano (brug ca. halvdelen), og ca. halvdelen af den syltede citronskal. Gem resten til en anden god lejlighed. Vend med svampesaucen og smag til med salt og rigeligt friskkværnet sort peber.

Afslut retten: Som vist med de stegte rosmarinkviste og letknuste hvidløg ovenpå koteletterne. Riv det sidste Pecorino Romano over ved bordet!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?