0

Rosmarinstegt skinkemignon på pasta i tomatsauce

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kød: Riv rosmarinbladene af kvistene og kom dem i en foodprocessor sammen med en stor teske salt og friskkværnet peber. Kør til saltet er grønt og rosmarinen helt findelt - det kan også gøres i en morter. Gnid kødet godt ind i blandingen, læg det i et passende ildfast fad og lad det trække 10 min. Pensl med lidt olie og sæt kødet i ovnen ved 200 grader i 25-30 min. eller til stegetermometret viser en centrumtemperatur på 62 grader. Lad stegen hvile indpakket i stanniol i 20 min. inden den skæres.

Pasta: Sæt vand over til pasta. Klip de tørrede tomater i tynde strimler og hak løg og hvidløg fint. Skær gulerødder og bladselleri i fine små tern og hak halvdelen af persillen fint. Varm lidt olie op i en gryde og sauter løg og hvidløg til de er klare og let gyldne. Kom gulerødder, selleri og timianblade ved og sauter yderligere 4 min. Tilsæt de 2 slags tomater og den finthakkede persille og krydr med salt, peber og lidt sukker. Lad saucen simre ca. 10 min. til den er blød og cremet og kog sideløbende pastaen al dente. Dræn pastaen og vend den i saucen. Smag til og anret det hele i et passende ildfast fad.

Skær kødet i skiver og anret det ovenpå pastaen. Drys med den resterende grofthakkede persille og server straks.

Giv en sprød grøn salat og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.