0
Rugmelsstegt rødspætte med knuste kartofler, mormor kål og lune ærter

Rugmelsstegt rødspætte med knuste kartofler, mormor kål og lune ærter

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartoflerPiskeflødecitronagurkspidskål
1 min.
Knuste kartofler og mormor kål

1. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i grove stykker. Kog dem under låg i usaltet vand i ca. 15-20 min., til de er helt møre. 

2. Sigt vandet fra kartoflerne, salt dem, og mos dem med et piskeris. Smag til med en smørklat eller lidt olivenolie, og hold den grove mos varm. 

3. Rør en mormordressing af citronsaft, 1-2 tsk. sukker og fløde. 

4. Snit kålen fint, og skær agurk i skiver. Anret begge dele på et fad. Dryp med dressingen inden servering, og krydr evt. med salt og peber. 

hvidløgærter, frostrødspættefilet
12 min.
Fisk og ærter

5. Vend fisken i rugmel, og krydr med salt. Steg fisken i olivenolie og gerne en smørklat på en varm pande i ca. 2-3 min. på hver side. 

6. Snit hvidløg i tynde skiver, og sautér dem i olivenolie på en varm pande i 1/2-1 minut, uden de tager farve. Tilsæt ærter, 3-5 spsk. vand og en smule smør eller olivenolie, og lad ærterne dampe i 1-2 min. Krydr med salt. 

23 min.
Anretning

7. Anret stegt fisk med knuste kartofler, lune ærter og mormorkål, og servér straks. 

TIP: Hvis I fortrækker snackgrønt i stedet, kan kål og agurk skæres i grove stykker, og serveres med mormordressing på siden. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.