
Skær salaterne i kvarte, skyl dem godt og skær stokken af. Del hver kvarte salat i2 både og læg dem op på række på et langt fad. Skær agurkerne i både på langs og læg dem imellem og ovenpå salaterne. Skær tomaterne i kvarte eller både og drys dem løseligt henover. Kom de restrende ingredienser i en foodprocessor eller blender og kør det til en ensartet dressing - tilsæt evt. lidt mælk, hvis konsistensen ønskes mere lind. Smag til med salt og peber og dryp dressingen over salaten. Server til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften