
Kom linserne i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg i ca. 15 min., til de er møre.
Pil løget og hvidløget, skræl ingefæren, rengør svampe, og hak det hele groft.
Varm en gryde op ved middelhøj varme. Steg de hakkede grøntsager i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring, indtil de er blevet gyldne. Tilsæt krydderiblandingen og spinaten, og steg videre i ca. 1 min. under omrøring. Tilsæt passataen, og lad retten simre i ca. 5 min. Blend retten med en stavblender til en fin sovs. Hvis ikke blenderen kan få ordentligt fat, så tilsæt lidt vand.
Hæld fløden i, og smag til med salt og peber.
Skær kyllingen i mundrette stykker. Varm en pande op ved høj varme. Steg kyllingen i ½ spsk. olie pr. person i ca. 3 min. uden for meget omrøring, så det kan få godt med farve.
Kyllingen krydres med salt og peber og tilsættes til Saag’en, lige før der serveres.
Servér de lune linser med Saa’gen og den stegte kylling.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften