
HUSK at grønne bønner ikke må være rå.
På grund af det naturlige indhold af lektiner, anbefaler fødevarestyrelsen, at koge grønne bønner i 5-10 min., afhængig af størrelse.
Og det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
I dag får du en salat med den skønneste tun. Den er både ordenligt fanget og produceret, og så smager den såååå godt!
Hvis du vil, kan du endda bruge olien, som tunen ligger i, til din vinaigrette.
Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg i ca. 15-20 min. Skær de kogte kartofler i kvarte eller halve inden servering.
Kom æggene i kogende vand, og kog dem i 6,5 min. fra vandet koger igen. Skyl dem straks i iskoldt vand, og pil og halvér dem inden servering.
Nip enderne af bønnerne, og kog dem i 5-10 min. i en smule saltet vand (brug gerne gryden fra æg), til de er gennemkogte. Skyl dem straks i koldt vand.
Rør en dressing af 1/2 spsk. dijonsennep, 1 1/2 spsk. lys eddike og 1 1/2 spsk. olivenolie pr. pers., og krydr med salt, peber og et nip sukker. Tilsæt evt. også lidt af olien fra tunen.
Skær tomaterne i mundrette stykker, snit kålen, og skær rødløg og agurk i tynde skiver.
Anret kål med kartofler, bønner, store brud af tun, tomat, agurk, halve æg og løg. Dryp med vinaigrette, og krydr med salt og peber inden servering.
OBS - Foto viser salat, men her modtager du rødt spidskål.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Skånsomt fanget tun i meget høj kvalitet
Denne tun er i en klasse for sig, når det gælder smag, konsistens og kvalitet. Fanges med stang og line i farvandet omkring Azorerne, hvor producenten Santa Catarina med afsæt i lokale råvarer tilbereder og pakker tunfisken.
Vores tun er fanget vha. stang- og linefiskeri er en naturskånsom metode, der bedst beskrives som én mand, én krog og én tunfisk. Et ordsprog der understreger Santa Catarinas store fokus på bæredygtighed og håndværk. Stangfiskeri er den mest naturskånsomme måde at fiske efter tun på.
Ved at fange tunfisk på stang og line sørger de lokale fiskere på Azorerne for at bestanden ikke bliver udpint, og at den skadelige bifangst som normalt forbindes med, industrielt tunfiskeri, helt undgås. Tunarten skipjack, er, en hurtigt voksende art der ikke er truet af overfiskning, og som samtidigt har et naturligt lavt indhold af tungmetaller.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften