0
Salat af bagt torsk med couscous, fennikel og tomat

Salat af bagt torsk med couscous, fennikel og tomat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

 

  1. Tænd ovnen på 170 grader. Skær fisken i tern 1,5*1,5 cm tern. Vend ternene med lidt salt og peber og læg dem i et ovnfast fad, der er smurt med lidt olie. Bag ternene i ca. 8-10 minutter, det er vigtigt at de ikke bliver overtilberedt.
  2. Pres saft fra lime og bland med en gavmild mængde olie. Smag til med salt, peber og regulér hvor syrlig din fisk skal smage ved hjælp af sukker, ca. ½-1 spsk.
  3. Pil og hak hvidløg. Hak ligeledes chili. Hæld hvidløg og chili i limelagen, men vent dog med at tilsætte chilien til servering, hvis der er sarte ganer til bords.
  4. Bland den bagte torsk og marinade i en passende størrelse skål, således at fisken dækkes bedst muligt. Lad salaten trække mens du forbereder resten af retten. Vend forsigtigt ternene et par gange undervejs.
  5. Kom couscoussen i en skål der kan tåle varme – hæld kogende vand over så det netop dækker og tilsæt salt. Lad couscoussen trække tildækket med film i 5 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra ved at komme couscoussen i en sigte.
  6. Skær i mellemtiden tomater og fennikel i små tern. Skær løg i tynde ringe.
  7. Skyl korianderen og hak den groft
  8. Bland nu fisken med grøntsager og koriander. Bland ligeledes en passende mængde couscous i salaten efter behag, du skal ikke nødvendigvis bruge det hele.
  9. Smag retten til med salt og peber

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?