0

Salat af bagte gulerødder, grønne bønner og hasselnødder (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne godt og del dem i både på langs. Vend dem med olie, salt og peber og bag dem gyldne og møre ved 200 grader i ca. 20 min. Rist hasselnødderne med i ca. 10 min. til skallen bliver mørk og krakelerer. Tag dem ud, gnid skindet af i et viskestykke og hak nødderne groft. Nip bønnerne, blancher dem 5-7 min. i letsaltet vand og køl af under koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Pil løget og snit det i tynde både. Pisk balsamico, olie, salt og peber sammen i en stor skål og smag til. Kom gulerødder, bønner, løg og nødder i, vend det sammen med store tag og smag til. Anret salaten og server straks til stegt fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.