0

Salat af grønne bønner, grillet majs, cherrytomater, nye løg og parmesan

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Befri majsen for blade og hår og læg den direkte over kul (alt. under den hede ovngrill) - ingen olie eller andet fedtstof! Grill den ca. 10 min. og vend jævnligt undervejs til majsen er flot gylden og mør. Lad den hvile utildækket.

Nip bønnerne og giv dem et opkog i velsaltet vand, 5-7 min. afhængigt af tykkelse. Halver imens cherrytomaterne og skær løgene i skiver. Rør sennep og honning sammen, kom eddiken ved og krydr med salt og peber. Pisk olie i til dressingen er cremet og smag til.

Bred de lune bønner ud på et fladt fad og fordel tomater og løg ovenpå. Skær majskernerne af kolben i lange flager med en skarp kniv og læg dem på salaten. Dryp med dressingen, høvl flager af parmesan henover og drys gerne med iturevne basilikumblade. Server straks til pasta, fisk, kylling, kalv eller gris.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.