Skræl pærerne, fjern stilk og kernehus og skær kødet i både. Læg bådene på en bageplade og bag dem ved 175 grader i ca. 25 min. til de er møre. Sæt dem tildækket i køleskabet og køl dem helt ned – helst natten over. Kom balsamico og honning i en kasserolle og kog det ind til en tredjedel. Lad det køle helt af inden brug. Smelt smørret på en pande, kom de hele rosmarinkviste ved og sauter 30 sek. Kom pærerne ved, krydr med salt og friskkværnet peber og rist til pærerne er gyldne og let karamelliserede. Anret på et fladt fad og dryp med balsamicoglace og drys med parmesanflager. Server straks til gris, lam eller vildt.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften