
Skyld salaten og riv den i mindre stykker. Anret salat på et fad eller en stor tallerken. Kog bønnerne i letsaltet vand i min. 5-7 minutter og hold dem lune. Skræl avokadoen og skær kødet i skiver. Læg avokado ovenpå salaten og fordel de lune bønner henover. Blend olivenolie, ½ tsk salt og ca. ½ bundt persille – Resultatet skal være en konsistens, der kan hældes over salaten. Juster ingredienserne herefter og smag evt. olie til med ekstra salt. Som et ekstra pift kan man drysse med lidt ristede pinje kerner.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften