
Koteletter: Dup koteletterne tørre, pensl dem godt med barbecuesauce på alle sider og lad dem marinere i 20 min. Læg dem på grillen ved middel varme og grill dem i 4-5 min. på hver side (afhængig af tykkelse) - pensl med mere sauce undervejs. Lad dem hvile tildækket i 15 min.
Salat: Skyl salaten og slyng den tør. Pil nektarinerne og fjern skal og sten fra avokadoerne. Skær nektarinkødet og avokadokødet i mellemstore tern. Soigner jordbær og skalotteløg og skær dem i skiver. Rist mandelflagerne let gyldne på en tør pande eller i ovnen. Dressing: Kom honning, balsamico, sennep, mayonnaise, chili, salt og peber i en foodprocessor og kør det ensartet. Tilsæt olie i en tynd stråle til dressingen er let tyk og cremet. Smag dressingen til.
Anretning: Fordel salaten i 4 (dybe) tallerkner og fordel frugter og grøntsager oven på. Skær koteletterne i skiver og anret dem i en vifte øverst på hver tallerken. Dryp med dressingen og drys med de ristede mandelflager og strimlet basilikum.
Server straks sammen med godt brød og evt. råstegte kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften