
Salat:
1. Skrub og kog kartoflerne i letsaltet vand - pil dem og knus dem let eller skær dem i mindre stykker.
2. Rib og kog de grønne bønner i letsalatet vand i min. 5-7 minutter. Køl ned i isvand
Dressing:
1. Pil hvidløg og skær det i skiver.
2. Knus hvidløget i en morter med 1 tsk salt og ½ tsk sort peber.
3. Hak rødløg ultrafint - gerne på en mandolin - drys med et par dråber rødvinseddike - vend rundt og lad dem trække 5-10 minutter.
4. Tilsæt plukkede og hakkede blade af persille
5. Tilsæt nu eddike, sennep, olie og hakkede kapers og rør godt sammen. Smag til med salt og peber.
Anretning:
Kom alle ingredienserne i en stor skål og hæld dressingen over - vend rundt med dine hænder så alt er marineret i dressingen. Smag på salaten og giv evt. mere salt og peber. Anret i en stor skål eller på store tallerkener.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften