
Start med at lave salviesmør: Smørret røres sammen med fintskårne salvieblade (brug ca. 10 stk. på størrelse med en 2-krone), rasp, salt, peber og evt. lidt hvidløg til det får en grønlig farve.
Fisk: Hæld hvidvin og fiskefond i et ovnfast fad, krydr fileterne med salt og peber og rul dem sammen. Læg rullerne i fadet, fordel salviesmørret oven på, overdæk med stanniol og damp fileterne i en 200 grader varm ovn i ca. 8-10 min. Lad derefter fileterne trække tildækket i 10 min. i fadet før servering.
Bønneprovincial: Start med at koge bønnerne i 5-7 min. og køl dem af i isvand. Soigner skalotteløg, bønner, peberfrugt og julesalat. Skær bacon, skalotteløg og evt. lidt hvidløg i tern og svits dem i lidt olie på en pande ved svag varme. Tilsæt de grønne bønner (der er flækket og halveret) og tynde strimler af peberfrugt. Svits det hele i min. 5-7 min. (afhængig af hvor meget bid, du vil have i grøntsagerne. De sidste minutter tilsætter du fintsnittet julesalat (julesalaten skal ikke have ret lang tid på panden).
Sauce: Hæld lagen fra fadet i en gryde og kog den lidt ind. Tilsæt fløde og kog væden ind til saucen får en cremet konsistens. Smag til med salt, peber og evt. mere hvidvin og salvie.
Server sammen med ovnbagte kartofler og godt brød.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften