
Skyl quinoa grundigt i en sigte med koldt vand. Kom den skyllede quinoa i en gryde, og tilsæt vand, så det dækker. Kog i 10 min., og lad quinoaen dryppe lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.
Skær æblerne i tern, og vend dem i den let afkølede quinoa sammen med lidt god olivenolie og de revne gulerødder. Smag til med lidt citronsaft, lidt sukker eller honning, salt og peber.
Rør en dressing af creme fraiche og ketchup, og smag den til med salt, peber, lidt citronsaft og evt. en smule sukker.
Del fisken i mindre stykker (4-5 pr person) og krydr dem med salt og peber (pas på med saltet, da der også er salt i panér-mixet). Vend stykkerne i tang-panér-mixet. Steg fisken i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande. Skru ned for blusset efter et par min. Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1 min. Vend fisken, krydr med salt og peber, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.
Tænd ovnen på grill.
Skær burgerbollerne over, og sæt dem på en rist/bageplade med skærefladen opad. Lige inden servering sætter du burgerbollerne i den varme ovn helt oppe ved grillen. De skal have ca. 30 sek. på hver side. Gå ikke fra dem, så brænder de helt sikkert på. Smør begge halvdele af burgerbollerne med dressing.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Med denne tang-panérmix bliver dine fiskeretter super lækre. Tangen i mix’en gør, at fisken lettere forbliver saftig og tilfører fisken en velafbalanceret umami-smag samt naturlige salte og mineraler.
Ingredienser:
Dalarhvedemel. Ølandshvedemel. Salt. Peber. S. Latissima-tang
Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)
Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.
Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften