0

Sauté af friske majs, cherrytomater, bacon og forårsløg (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Snit baconen i ½ cm brede stykker på tværs af skiverne, rist dem gyldne på en tør pande og dryp af på køkkenrulle. Rens panden, men behold 2 spsk. af fedtet. Trim majsene for blade og hår og skær kernerne af kolberne med en skarp kniv. Trim forårsløgene og snit dem i 3 mm tykke skiver. Hak hvidløget fint og skær tomaterne i små tern. Varm baconfedtet op på panden og kom majs, løg og hvidløg ved. Rist dem 3-4 min., kom så 2 spsk. vand, citronsaft og sukker ved og lad det simre 1 min. under omrøring til vandet er kogt væk. Krydr med friskkværnet peber og lidt salt, rør bacon og tomater i og smag til. Server straks som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.