0
Schnitzel med sprød spidskålssalat og klassisk agurkesalat

Schnitzel med sprød spidskålssalat og klassisk agurkesalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Sæt kartoflerne over med det samme, så de kan nå at stege gyldne og super lækre. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kartofleragurk
1 min.
Kartofler og agurkesalat

Skær kartoflerne i mundrette stykker, og steg dem stille og roligt i olivenolie på en varm pande i ca. 25 min., eller til de er møre og gyldne. Krydr dem med salt. 

Lun 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle, til sukkeret er smeltet.

Skær agurken i tynde skiver, vend den med lagen, krydr gavmildt med peber, og lad den trække indtil servering.

Filet á la mørbradægpanko rasp
12 min.
Schnitzel

Skær kødet på langs, så du får et langt kødstykke pr. pers. (del evt. kødet på midten først, hvis du får et langt stykke kød), og bank kødstykket fladt. 

Krydr kødet med salt og peber, og vend det i mel, æg og rasp.

Steg schnitzlerne i rigeligt olie, evt. med en smørklat, i ca. 3-4 min. på hver side.

spidskålradisercitroncreme fraiche 18%
22 min.
Salat og dressing

Snit kål og radiser fint, og anret dem på et fad. Krydr med salt og peber, og dryp med god olivenolie og lys eddike. 

Skær citronen i skiver. 

Rør creme fraiche med salt og peber. 

29 min.
Anretning

Servér schnitzler med citronskiver, stegte kartofler, dressing, agurkesalat og sprød kålsalat, og nyd straks. 

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?