0

Schnitzler med gorgonzolasauce og panerede grøntsager

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Grøntsager: Skær aubergine og squash i 5 mm tykke skiver, drys dem med salt og lad dem trække 20 min. Skyl saltet af, dup det værste vand af og vend dem i mel krydret med peber. Steg dem gyldne og møre på begge sider i olivenolie ved god varme. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og krydr med lidt flagesalt inden servering.

Kød og sauce: Dup schnitzlerne tørre, krydr med salt og peber og smør pesto på den ene side. Læg en skive skinke på hver, del hver schnitzel på midten og fæstn skinken til kødet med en tandstikker. Steg dem gyldne i lidt olie - 2-3 min. på hver side. Tag kødet af varmen og hold det lunt under stanniol. Kom vin og finthakket hvidløg på panden og lad det simre ind til det halve. Rør fløden med 1 spsk. maizena, pisk det i pandeskyen og lad det koge op. Skru ned for varmen, vend osten i og rør til den er smeltet. Smag saucen til med salt og peber.

Server retten med bagte kartoffelklodser og en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.