
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Varm en stor gryde op over høj varme. Når den er rygende varm, steges kødet i 1 tsk. olie pr. person i ca. 5 min. Undgå at røre for meget rundt i kødet, så det kan få godt med farve og ikke begynder at koge.
Hak løg og gulerod groft. Tilsæt begge dele til kødet undervejs, og lad dem stege, indtil de bliver gyldne. Hæld sugoen op til kødet, og tilsæt evt. lidt vand for at dække fyldet. Lad retten simre i ca. 15 min., og smag til med salt og peber.
Kom rasp og evt. tørrede krydderier fra hylden i en pande sammen med 1 tsk. olie pr. person. Rist i ca. 5 min. under omrøring, indtil det får godt med farve. Krydr godt med salt.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Fordel pastaen i dybe tallerkener, og anret sovsen henover. Top med rasp og revet Hærvejs-ost.
Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.
Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.
Sedani: Er Rigatonis mindre fætter med riller som holder på saucen.
Sedani har fået navnet fordi den ligner stilken på et bladselleri (bladselleri=sedano på italiensk)
(* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)
Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.
Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften