0

Selleribøffer med sellericreme (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skræl sellerien og skær den i 1½ cm tykke skiver. Kog skiverne lige knap møre i letsaltet vand og lad dem dryppe af. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og vend raspen med lidt salt og peber på en flad tallerken. Vend først selleriskiverne i ægget og derefter i raspen. Smelt en god klat smør på en pande og steg skiverne gyldne på begge sider heri. Snit selleritoppen i tynde skiver og sauter dem et par minutter i en smule smeltet smør. Hæld fløden på, krydr med salt og peber og lad det simre til saucen har en tyk cremet konsistens. Hak lidt af bladene og rør det i cremen til sidst. Server bøfferne med en skefuld creme på toppen som tilbehør til alle typer af fisk, fjerkræ og kød.

Kommentarer og forslag til opskriften