
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft, og dæk en bageplade med bagepapir.
Spred gulerødderne ud på bagepladen, vend dem i revet hvidløg, 1/2 spsk. olie pr. person og krydr med salt.
Bag gulerødderne i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Form en hakkebøf pr. person.
Pensl bøfferne med sennep, og vend dem efterfølgende i rasp.
Varm en pande op til middelhøj varme.
Steg hakkebøfferne i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 2 min. på hver side, indtil raspen er gylden, og bøffen stadig er rosa i midten. Hvis den skal være helt gennemstegt, skal den steges 3 min. på hver side.
Krydr med salt og peber.
Krydr ricottaen med salt, spred den ud på et fad, og anret gulerødderne henover.
Servér hakkebøfferne med bagte gulerødder og kogte kartofler.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften