0
Sennepskuller med søde kartofler og broccoli i sesamvinaigrette

Sennepskuller med søde kartofler og broccoli i sesamvinaigrette

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

søde kartofler
1 min.
Bag kartoflerne

Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft, og dæk en bageplade med bagepapir.

Skær kartoflerne i stave, spred dem ud på bagepladen, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr dem med salt.

Bag kartoflerne i ca. 20 min., til de har fået en gylden farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i kartoflerne undervejs for en jævn stegning.

hvidløgbroccoli
10 min.
Bag broccolien

Dæk en ny bageplade med bagepapir.

Skær broccolien i grove stykker, overfør dem til bagepladen, og tilsæt 1/2 spsk. olie pr. person, revet hvidløg, salt og peber. 

Bag broccolien i ca. 15 min., til de har fået godt med farve, og er blevet møre.

kullerfilet uden skind
15 min.
Bag fisken

Skær fisken i portionsstørrelser, krydr godt med salt, og pensl med sennep.

Kom fisken i et ildfast fad, og bag i ca. 10 min., til den begynder at flage.

ristet sesamoliecitron
20 min.
Rør broccolisalaten

Kom broccolien i en stor skål, og vend med revet citronskal, citronsaft og sesamolie. Smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér fisken med kartoflerne og broccolien.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Næringsindhold pr. person:

Energi:
503 kcal
Fedt:
22,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,7 g
Kulhydrat:
32,9 g
heraf sukkerarter:
12,4 g
Kostfibre:
12 g
Protein:
37 g