0
Sennepslaks med blomkål, gremolatayoghurt og gnocchi

Sennepslaks med blomkål, gremolatayoghurt og gnocchi

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

blomkål
1 min.
Bag blomkålen

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft med overvarme. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær blomkålen i små stykker, og spred dem ud på bagepladen.

Vend blomkålen i 1/2 spsk. olie pr. pers., og krydr med salt og peber. Bag blomkålen i ca. 20 min., indtil den har fået masser af farve, og er blevet mør.

citronhvidløgpersillegræsk yoghurt, 10%
10 min.
Rør gremolatayoghurten

Riv citronskallen og hvidløget ned i en skål. Hak persillen fint, og kom det i skålen sammen med citronsaften og yoghurten. Rør det godt sammen, og smag til med salt og peber.

ASC laks med skindsennep
20 min.
Bag fisken

Krydr fisken med salt på begge sider, og drys sennepspulver godt rundt på hele fisken. Bag den på bradepanden sammen med blomkålen, ca. 6 min. før servering, indtil den begynder at flage.

gnocchi
25 min.
Steg gnocchien

Varm en pande op ved høj varme, og steg gnocchi i ca. 2 min. på to sider i 1 tsk. olie pr. pers., indtil de får godt med farve, og er gennemvarme. Krydr dem med salt.

30 min.
Anretning

Servér fisken med blomkålen, gnocchien og gremolatayoghurten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
573 kcal
Fedt:
29,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,2 g
Kulhydrat:
39,2 g
heraf sukkerarter:
8,8 g
Kostfibre:
6,7 g
Protein:
34,9 g