Laks: Mariner fisken med salt, peber, soja og halvdelen af honningen og vend den godt rundt - lad den trække i 5-10 min. Hæld sesamfrø på en flad tallerken og pres kødsiden af fisken ned mod frøene - så de sætter sig fast. Kom fisken i et ildfast fad og dryp med olivenolie. Bages i en 225 grader varm ovn i ca. 6-7 min.
Salsa: Skræl mango og avokado og skær dem i tynde strimler (brug gerne et mandolinjern). Gør det samme med rødløg og peberfrugt - pres lidt citronsaft over, tilsæt resten af honningen og vend rundt. Tilsæt hakket persille. Fjern kernerne fra den røde chili og hak den fint - smag salsaen til med chili efter behag.
Server sammen med lidt ekstra citronbåde og en grøn salat.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kundekommentarer ()