0
Sesamstegt kulmule med mukimame, pak choy og chilimayo

Sesamstegt kulmule med mukimame, pak choy og chilimayo

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Jeg kan lide, at samle alle ingredienser som en bowl.

Men du kan sagtens sætte alle elementerne på bordet, så man kan samle selv, og alle kan vælge det, de allerbedst kan lide. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

jasminrismukimame (bælgede edamamebønner)pak choyagurk
1 min.
Ris og grønt

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

Kom mukimame i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 1 minut. Afdryp grundigt, når de er færdigkogte. 

Snit pak choy super groft, og damp-steg den ca. 1 min. i olie og et par spsk. kogende vand i en sauterpande. Krydr med salt eller lidt soyasauce, hvis du har.

Skær agurken i tern. 

kulmulefilet uden skindsesamfrømayonnaisesriracha saucelime
8 min.
Fisk og chilimayo

Skær fisken i tern, og vend dem i sesam, som trykkes godt fast, så sesamfrøene klistrer på fisken. Steg fisken ca. 2-4 min. i alt i rigeligt olie på en varm pande.  Krydr med salt. 

Rør mayonnaisen med lidt sriracha sauce efter smag, og smag til med en smule limesaft og salt. 

Skær resten af limen i små både. 

19 min.
Anretning

Anret ris i dybe tallerkener eller store skåle.

Top med pak choy, mukimame, agurk, fisk og chilimayo, og servér straks med limebåde og evt. soyasauce til. 

Bonusinfo

Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?