0
Shepherds pie med de puy linser, ingefær og creme fraiche

Shepherds pie med de puy linser, ingefær og creme fraiche

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
50 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

grønne linser fra Puy
1 min.
Kog linserne

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Kom linserne i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt, og lad dem koge stille og roligt under låg i ca. 10 min., til de er møre.

spisekartofler
3 min.
Kog kartoflerne

Skræl kartoflerne, skær dem i tern, og kog dem i saltet vand i ca. 20 min., til de er helt møre.

ingefærløghvidløgflåede tomatergaram masala
10 min.
Forbered tomatsovsen

Hak løgene fint, kom dem i en gryde med lidt olie, og steg dem under omrøring ved middelhøj varme i ca. 5 min., indtil de begynder at tage godt med farve. 

Riv hvidløg og ingefær på den fine side af et rivejern

Kom hvidløg, ingefær og garam marsala i gryden, og steg under omrøring i et par minutter.

Hæld de flåede tomater i retten, og tilsæt de drænede kogte linser.

Lad retten simre i ca. 10 min., og smag til med salt og peber.

20 min.
Rør mosen

Dræn vandet fra kartoflerne, pisk dem med creme fraiche og æggeblomme, og smag til med salt og peber.

25 min.
Bag retten

Kom tomatsovsen i et ildfast fad, og spred kartoffelmosen ud over.

Bag retten i ca. 20-30 min., indtil kartoffelmosen har fået en flot afbagt kulør.

50 min.
Anretning

Servér retten direkte fra ovnen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
622 kcal
Fedt:
24,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,1 g
Kulhydrat:
76,7 g
heraf sukkerarter:
7,8 g
Kostfibre:
11,2 g
Protein:
23,6 g