
Befri avokadoen for skal og sten og skær kødet i små tern. Vend dem først med citronsaft og tilsæt derefter 2 spsk. olie, salt og peber. Trim fenniklen og skræ den i så tynde skiver som muligt – brug meget gerne et mandolinjern. Snit skalotteløget i lige så tynde skiver og vend begge dele forsigtigt sammen med avokadoternene. Smag til med salt og godt med sort peber, anret på et fladt fad og dryp med lidt ekstra olivenolie. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften