0
Sinkonta med cremet agurkesalat og sumak

Sinkonta med cremet agurkesalat og sumak

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Sinkonta er en typisk efterårsret i Tyrkiet: gyldne, smørmøre hokkaidogræskar toppet med sprøde og søde tomatiserede løg.  På toppen et syrligt drys af sumak og en cremet agurkesalat til ved siden af.
Aiyet olsun! / velbekomme!

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Sinkonta

Tænd ovnen på 225 grader og sæt et stort ovnfast fad, der kan rumme hele græskarret, løgene og kødet ind for at forvarme.

Hokaido-græskarret deles i 4-8 stykker, som hver skrælles.  Kernerne skrabes ud.  

Skær hver græskardel i strimler på omkring 2 cm tykkelse.  Vend græskarstrimlerne i olivenolie, salt og rigeligt friskkværnet peber.
Hvis man er glad for stærk mad, kan man nu vende chilipulver, cayennepeber eller chilisauce ned i græskarrene.

Løgene pilles og deles i halve. 
Det ene halve løg skal bruges til agurkesalaten og skal skæres i meget tynde strimler.  Resten af løgene skæres i 4-5 mm tykke strimler og lægges over i en skål.
"Massér" nu løgene forsigtigt med 1/2 tsk salt pr person, så strimlerne deler sig fra hinanden.
Hæld så 1/2 spsk mel pr person ned i løgene sammen med:
1 spsk olie pr. person,
1 spsk tomatpure,
1 spsk vand
1 tsk sukker
friskkværnet peber.  Bland grundigt ( det ligner en ulykke og det skal det ).

Kødet tages ud af pakken og deles/skæres i lidt grove, mundrette stykker.  Gem væden. Den skal også bruges.

Det ildfaste fad tages ud af ovnen, græskarrene fordeles i bunden efterfulgt af kødet og væden fra kødet.  Til sidst lægges løgene på toppen.  Dryp med olivenolie og dæk fadet med folie.  

Fadet bages nu 10 minutter under folie, og derefter uden folie til græskarrene er møre og løgene sprøde, omkring 10-20 minutter, alt efter hvor mange du laver mad til, hvor tykt et lag grøntsager du har i fadet, og hvor effektiv din ovn er. 

15 min.
Cremede agurkesalat

Agurken deles på langs og kernerne skrabes ud.  Snit agurken i så tynde skiver, som du orker og bland dem sammen med det halve løg og yoghurten i en skål.
Tilsæt 1-2 spsk god olivenolie pr. person, en smule salt, masser af peber og så meget hvidløg du har lyst til.

Agurkesalaten anrettes i en flad skål, og drysses med lidt sumak lige inden servering.

30 min.
Servering.

Fadet med Sinkonta drysses med sumak og sættes direkte ind på bordet sammen med agurkesalaten.

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?