0
Skærisingfilet a la meuniere med kartofler, spinat, svampe, skalotteløg, kapers og persille

Skærisingfilet a la meuniere med kartofler, spinat, svampe, skalotteløg, kapers og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skræl de små kartofler, og kog dem i vand med godt med salt i 15-18 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en god klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg.

Fisk: Krydr fisken på begge sider med salt og peber, og fold haleenden ind under fisken, så fileterne er lige tykke i begge ender. Vend dem i hvede- eller rugmel, og steg i rigeligt neutral olie og smør på en stor pande. Når fisken er ved at tage farve på den ene side, tilsættes et par klatter koldt smør. Lad smørret bruse godt op, og steg videre i et par min. Vend fisken (vær sikker på at den er flot og gylden - vi vender KUN én gang), og steg videre, mens du hele tiden "drypsteger" ved at tage smør fra panden med en ske og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i 2 min. Tag fileterne af panden, og hold dem lune (panden og stegesmørret skal genbruges).

Garniture af svampe, skalotteløg & kapers: På panden, hvor fisken blev stegt, tilsættes fintsnittede skalotteløg, svampe og kapers. (Udvand først kapers under rindende koldt vand i 1 minut.) Lad det hele sautere i et par minutter, eller indtil svampene er gyldne. Tilsæt nu skyllet spinat, der er afdryppet godt, gerne i en salatslynge. Krydr godt med salt, sort peber, citronsaft og -skal.

Anretning: Anret garnituren oven på fisken sammen med stegesmørret/citronsaften. Server sammen med kogte kartofler. Riv lidt citronskal over kartoflerne, lige inden du serverer, og drys med friskhakket persille.

Hvad med også at prøve?

Ravioli

3 poser af vores velsmagende økologiske italienske ravioli med spinat og mozzarella. Produceret for Skagenfood i Italien.

60 kr.
Se mere

Gnocchi

3 poser af vores velsmagende økologiske italienske gnocchi lavet på kartofler. Produceret for Skagenfood i Italien.

60 kr.
Se mere

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?