
Fisk: Rasp og krydderurter blendes til raspen får en grøn farve. Krydr fileterne med salt og peber og rul dem sammen. Læg rullerne i et smurt ovnfast fad. Fordel krydderurteraspen på fiskene. Riv parmesanosten over (brug en mængde efter behag). Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min.
Honningbagte rødbeder: Skræl rødbederne, skær dem i stave og læg dem i et ovnfast fad. Krydr med salt, en god olivenolie og honning. Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min.
Gulerødder med rosmarin: Skræl gulerødderne, skær dem i stave læg dem i et ovnfast fad. Krydr med salt, en god olivenolie og lidt friskklippet rosmarin. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min.
Server retten sammen med små smørstegte kartofler.
Tip: Hvis du har pladsmangel i ovnen, kan du lave rødbeder og gulerødder på bageplader med bagepapir. Buk kanterne på bagepapiret op, så olien ikke kan løbe ud.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften