0
Skagenfood Beef short ribs

Skagenfood Beef short ribs

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
5 t
Opskriftstype:
Grill
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Bland beef rub og muscovado sukker (kan erstattes af brun farin) i en mellemstor skål og rør det godt sammen. Del ribbenene på langs af benene og kom dem i et fad i et jævnt lag. Gnid nu krydderiblandingen på alle sider af ribbenene og dæk fadet med film. Nu kan man i princippet stege ribbenene, men for det bedste smags - og konsistens resultat bør de trække i køleskab i mindst 24 timer - gerne 48.

Du kan nu enten ovnstege eller grille dine short ribs.

Ovnstegte short ribs:

Forvarm ovnen til 150°C . Kom de marinerede ribben i et ildfast fad og krydr med lidt ekstra salt og peber og dæk med bagepapir og dernæst med stanniol - sørg for at det lukker tæt. Lad ribbenene langtidsstege i ca. 2,5 time (åbn gerne et par gange under tilberedningen og vend ribbenene rundt - husk at lukke tæt efter med stanniol hver gang)

Grillede short ribs:

Tag kødet ud fra køleskabet 1 time før det skal grilles, for at sikre at den indre temperatur af kødet ikke er for kold, når du starter med at grille. Pensl kødet med lidt olie og drys generøst med salt og peber.

Forbered en kuglegrill med masser af kul til indirekte grilning. Jeg havde kun kul i den ene halvdel af grillen, hvilket gjorde at det var nemmere at styre sidevarmen og undgå at ribbenene brankede. Temperaturen inde i grillen skal være på ca. 150 grader. Brun kødet af på den direkte varme i et par minutter på alle sider.

Placer nu kødet med benene nedad væk fra kullene og kom en foliebakke under. Dæk grillen med låg. Vend kødet ca. hver 15. minut og steg den indtil de er møre og lækre. For mig tog det ca. 2 timer og 15 minutter.

Fif I: Hvis du ønsker en let røget smag kan du med fordel tilføje et par chips (røgflis) af godt røgtræ som fx pecan, æble eller kirsebærtræ.

Fif II: Hvis du har en Smokey mountain, så bliver disse ribben også forrygende tilberedt deri ved ca 110 grader i 10 timer!! Evt med lidt røg fra godt røgtræ som fx pecan, æble eller kirsebærtræ.

Spis med gode salater, dressinger og godt brød.

*ASAs South American beef rub indeholder:

1 del sort ,1 del rosa peber, 1 del sød paprika, 1/3 del cayenne, 1/3 del oregano, 1/3 del hvidløgspulver, 1/3 delspidskommen.

Bonusinfo

South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.


*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse,  gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?