0
Skindstegt kullerfilet med vindruesauce

Skindstegt kullerfilet med vindruesauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Vindruesauce: Det finthakkede rødløg svitses i en gryde i lidt olie. Rødvinen tilsættes og koger ind til det halve. Tilsæt derefter hønsefonden og lad den igen reducere til det halve eller indtil saucen begynder at blive lidt tyk (kan evt. jævnes med lidt maizena). Tilsæt en smørklat og til sidst de halverede stenfrie vindruer (blå druer anbefales - men grønne kan også bruges). Saucen smages til med salt, peber, en lille smule hakket timian og evt. lidt sukker.

Fisk: Skindsiden ridses med en skarp kniv - derved undgår du, at fileten buer på midten under stegning, og du får en mere sprød skindside. Steges i lidt olie på en varm pande i 3-5 min. (afhængig af tykkelse). Tag panden af blusset og lad fisken hvile tildækket i 2 min. inden servering.

Server retten med små råstegte kartofler og smørristede asparges.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?