0
Skindstegt kuller med dukkah, dertil grønkålssalat med pære, perlebyg & mandler

Skindstegt kuller med dukkah, dertil grønkålssalat med pære, perlebyg & mandler

Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Kuller, Hasselnødder, Sesam, Mandler, Soya, Nødder, Jordnødder, Bygkerner, Mælk

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

1. Kom mandlerne i en 200 grader forvarm ovn i 8-10 minutter til de er gyldne. Hak dem groft, og drys med lidt salt og olie.

2. Pluk bladene af grønkålen, del dem i mundrette bidder, og skyl dem grundigt i 2 hold koldt vand.

3. Blancher grønkålen i rigeligt letsaltet vand i 1 minut. Køl af i koldt vand, og knug det fri for vand

4. Kog perlespelt med lidt salt i 12-15 minutter – dræn vandet fra, og lad dem køle let af i sigten

5. Kom kål og korn i en skål – vend sammen med både af pære, de hakkede ristede mandler, dukkah, god olivenolie og halvdelen af pecorinoen, der er revet – smag til med citronsaft og skal (kun det gule), salt, peber samt lidt sukker.

6. Soigner fisken, og del den i portionsstykker.

7. Krydr fisken med salt og peber på kødsiden, ikke på skindet.

8. Steg fisken på skindsiden i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande.

9. Skru ned for blusset efter et par minutter, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.

10. Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber på skindet, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.

Anretning: Som vist på billedet – riv det sidste pecorino over retten.

dukkah
Sådan laver du din egen dukkah:

Brug alle - eller de ingredienser du har!

  • 150 g hasselnødder (pillede med skind)
  • 75 g solsikkekerner
  • 3 tsk fennikelfrø
  • 2 spsk spidskommen
  • 2 spsk tørrede grønne peberkorn (eller hvide, som et alternativ)
  • 5 spsk korianderfrø
  • 3 spsk sesamfrø
  • 1 tsk nigella frø
  • 1 tsk havsalt
  • 2 tsk paprika

Kom en solid jernpande på komfuret og varm den godt op. Kom fennikelfrø på og rist dem i ca. 30 sekunder. Tilsæt spidskommen og rist i yderligere 30 sekunder eller indtil de begynder at poppe. Tilsæt nu peberkorn, spidskommen og korianderfrø på panden og rist videre indtil også de begynder at poppe. Pas hele tiden på det ikke brænde men kun bruner. Kom det hele i en skål eller morter. Reducer varmen til lav og kom nu sesamfrø, nigella frø og solsikkekerner på panden og rist videre mens du svinger panden eller rører deri - fortsæt indtil sesam og solsikkekernerne er gyldne. Rist hasselnødderne i ovnen ved 150 grader i 12 minutter og gnid derefter hasselnødder mellem håndfladerne for at få den brune hinde af, som kasserers. Kom nu alt i en morter og knus det hele til et mellemfint granulat. Voila - så er der dukkah, som er en fantastisk Egyptisk krydderblanding, der kan peppe enhver jævnt kedelig ret op til nye højder.

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?