0
Skindstegt hvilling/kuller med sedani, zucchini, peberfrugt og syltede tomater

Skindstegt hvilling/kuller med sedani, zucchini, peberfrugt og syltede tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

tomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktailhvidløgtimiancitron
1 min.
Syltede tomater

Skær et lille kryds i toppen af hver tomat, og fjern evt. den lille blomst i stilkenden med en lille kniv. Blancher tomaterne i spilkogende vand i 45 sekunder, og kom dem direkte i iskoldt vand, gerne med isterninger i. Nu kan du nemt pille skindet af tomaterne. (Skal det gå ekstra hurtigt, kan du undlade at trække skindet af tomaterne).

Kom lidt honning eller rørsukker, lidt citronsaft og –skal, halvdelen af de plukkede, hakkede timianblade og finthakket hvidløg (brug det halve her) ved tomaterne. Vend rundt, krydr med lidt salt og sort peber og smag til, evt. med lidt ekstra sukker. Lad tomaterne trække ved stuetemperatur, til de skal bruges.

gul peberfrugtgrøn zucchinitomatrelish
15 min.
Grøntsager:

Skyl og skær zucchini og peberfrugt i tern på ca. 1 x 1 cm. Rist dem af på en pande i god olivenolie sammen med det sidste finthakkede hvidløg. Når det hele er gyldent, tilsættes tomatrelish, og der koges igennem i 1 minut. Smag til med salt, peber og lidt hakket timian.

hvillingfilet med skind
24 min.
Skindstegt fisk:

Del fisken i mindre stykker, og krydr med salt og peber på kødsiden, ikke på skindet. Steg fisken på skindside (se video ovenover)n i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande. Skru ned for blusset efter et par minutter, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve. Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op. Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber på skindet, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.

sedani, 50% fuldkorn
25 min.
Pasta:

Kog, imens du steger fisken, pastaen i rigeligt, godt saltet vand efter anvisning på pakken. Dræn vandet fra, og vend de kogte pasta rundt i grøntsagerne.

parmigiano reggiano (Parmesan)
30 min.
Anretning:

Som vist på billedet, og riv masser af parmesan over. Pynt evt. med det sidste timian.

Velbekomme!

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Sedani: Er Rigatonis mindre fætter med riller som holder på saucen.

Sedani har fået navnet fordi den ligner stilken på et bladselleri (bladselleri=sedano på italiensk)   

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?