0
Skindstegt kylling med nye gulerødder og salat med nektarin

Skindstegt kylling med nye gulerødder og salat med nektarin

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Jeg elsker sumak, som er et lille tørret bær, som her er knust.

Det er syrligt, og passer både til de stegte gulerødder, salaten, på bagte eller stegte grøntsager eller i dressinger. 

Her er det drysset på gulerødderne, for at give modspil til deres sødme.

Jeg er fan, det håber jeg også, at du er. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflerHopballe Mølle kylling, bryst med skind
1 min.
Kartofler og kylling

Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, afdryp dem grundigt, og vend dem evt. med en smule olivenolie. 

Steg kyllingebrysterne i en smule olivenolie på en middelvarm pande.

Steg dem helt sprøde på skindsiden, vend dem, og steg dem færdige på kødsiden. De skal i alt stege ca. 10 min. Krydr dem med flagesalt. 

gulerøddersumak (sumac)mynte
5 min.
Gulerødder

Skrub eller skræl gulerødderne, flæk evt. de største, og steg dem i olivenolie på en varm pande.  Krydr med salt. 

Anret gulerødder med et drys sumak og groftplukket mynte lige inden servering. 

salatKota-ostnektariner
19 min.
Salat

Pluk salaten, skær stenen ud af nektarinerne, og skær dem i tern. Anret begge dele på et fad. 

Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike. 

Top med brud af Kota-ost lige inden servering.

24 min.
Anretning

Skær kyllingen i grove skiver, og servér med kartofler, salat og stegte gulerødder. 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?