0
Skindstegt laks med gnocchi, palmekål, estragon og mandler

Skindstegt laks med gnocchi, palmekål, estragon og mandler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Ristede mandler: Kom mandlerne i et ildfast fad. Drys dem med lidt fint salt, dryp med god olivenolie, og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10-12 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle lidt af, og hak dem groft.

Fisk: Krydr fisken med salt og peber, og steg den sammen med nogle hele upillede og letknuste hvidløgsfed på en varm pande i 6-7 min. på skindsiden i lidt neutral olie. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødsiden netop begynder at få en mere lys og lyserød/mælkehvid farve. Tilsæt nu et par små klumper smør til panden, og lad det bruse op. Vend fisken og tæl til 10, så er den klar til servering.

Gnocchi & kål: Steg de rå gnocchi på en varm pande i rigeligt smør og olivenolie (halvt af hver) sammen med finthakket hvidløg (brug 1-2 fed pr. person). Lad dem stege ved semi-hård varme 3-4 min., til de er gyldne og lækre. Skær palmekålen i mundrette bidder, kasser den nederste træede del af stilken, kom det på panden sammen med gnocchi’erne, og steg videre i et par minutter sammen med halvdelen af de grofthakkede mandler. Riv nu 2/3 af parmesanen i og vend rundt. Smag til med salt, masser af sort peber og plukket hakket estragon.

Anretning: Som vist på billedet. Drys med de sidste hakkede ristede mandler. Server de hele stegte hvidløgsfed sammen med fisken, og riv det sidste parmesan over.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?