Start med at koge perlebyggen efter denne grundopskrift: 2 dl perlebyg og 4 dl vand koges i 20 min., tilsættes salt og henstår i 20 min.
Tomatmarmelade: Skær cherrytomater i 4 stykker og krydr med salt, peber, sukker og lidt olie. Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Lad tomaterne køle lidt af, kom dem i en skål og mos dem let sammen med paprika og 1 spsk. æblecider (eller 1 tsk. balsamico).
Grønt i grønt: Start med at lave en pesto: Persille, basilikum, mandelsplitter, hvidløg og olivenolie blendes til en pesto i en minihakker/blender. Pestoen blandes sammen med den færdigkogte perlebyg og smages til med friskrevet parmesanost og salt. Soigner asparges og forårsløg og snit dem i små stykker - gerne på skrå (hvis stænglerne er tykke halveres de inden de snittes). Vend dem i retten.
Fisk: Laksen steges på skindsiden i lidt smør og rapsolie ved middel varme til skindet er gyldent og sprødt - beregn ca. 10-12 min. Vendes og steges kort på den anden side (ca. 1 minut).
Server retten sammen med godt groft brød.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften