
Del spidskålen i kvarte og kog den i letsaltet vand i 2 minutter. Afdryp og afkøl den.
Skær chili og ingfær i stykker og vend det sammen med spidskålet, reven citronskal, klippet purløg og hakket dild. Tilsæt olien og smag til med peber.
Varm olien op på panden og steg fisken på skindsiden i ca 5 minutter. Er fisken ikke helt stegt igennem vendes den forsigtigt og steges yderligere et minut på kødsiden.
Server den sprødstegte rødfisk (se video ovenover) med spidskåls-couscous og citron eller lime både.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften