
Roulade: Hak krydderurterne, pisk dem sammen med æg og fløde og krydr med salt og peber. Skræl kartoflerne og riv dem (ikke alt for groft). Pres så meget væde ud af kartoflerne som muligt og vend dem i æggemassen. Bred kartoffelblandingen ud på en stor bradepande beklædt med bagepapir. Sæt panden i en 200 grader varm ovn i 10 min. til bunden er stivnet – NB: Den skal kun lige være stivnet! Fjern imens væden fra spinaten ved at presse den og hak olivenerne groft. Kom spinat og oliven i en skål og tilsæt ricotta, citronpeber, chili og salt og vend det hele godt sammen. Tag kartoffelbunden ud af ovnen, fordel spinatfyldet derpå og rul rouladen sammen. Sæt den igen i ovnen og bag yderligere 10-15 min. til overfladen er gylden. Skær rouladen i skiver lige inden servering.
Salsa: Skær tomaterne i tern og kom dem i en skål - de bør ikke være kolde. Hak hvidløget meget fint og snit basilikumbladene i strimler. Bland begge dele med 4 spsk. olie, salt og peber og lad det trække 10 min.
Bøffer: Krydr bøfferne godt med citronpeber og lidt salt og steg dem gyldne og møre i lidt olie (3-5 min. på hver side afhængig af tykkelse).
Server sammen med en god grøn salat, godt italiensk brød og en skefuld pesto.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.
Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften