Rispilaf: Hak 1 løg fint og skær de rensede peberfrugter i tynde strimler. Skyl spinaten grundigt og slyng den tør. Varm lidt smør op i en gryde og sauter løg og peberfrugter til de er bløde. Kom risene ved og rør godt til de virker "gennemsigtige". Kom 3 dl fond og 3 dl vand ved, læg låg på og lad risene simre 8 min. Rør spinaten i, krydr med salt og peber og kog yderligere 2 min. Sluk blusset og lad risene trække på eftervarme 10 min.
Sauce: Skær 2 løg og champignonerne i tynde skiver og sauter dem i lidt smør og olie til de er møre og tager en let gylden farve. Krydr med paprika, chili, salt og peber og rør cognacen i (kan udelades). Tilsæt 2 dl fond og lad det koge op. Opløs maizenaen i fløden og rør den i saucen sammen med sennep. Kog op og juster smag og konsistens efter ønske.
Bøffer: Smelt lige dele olie og smør på en pande og lad det bruse af. Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem gyldne på begge sider (3-4 min. på hver side - afhængig af tykkelse). De må ikke stege for længe, da de let bliver tørre ved gennemstegning. Lad dem hvile 5 min. inden saucen fordeles over og der drysses med finthakket persille.
Server med en sprød grøn salat og godt groft brød til.
Kommentarer og forslag til opskriften