0

Skinkegryde a la Alsace med æbler, fennikel, svesker, cider og salvie

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pil løget, trim fenniklen og skær dem begge i ensartede mellemstore tern. Varm et skvæt olie op i en tykbundet gryde. Dup kødet tørt, krydr med salt og peber og brun det af 2 omgange i olien. Tag kødet op af gryden. Tilsæt løg og fennikel og sauter dem gyldne og møre ved middel varme (ca. 10 min.). Skræl imens æblerne, fjern stilk og kernehus og skær frugtkødet i grove tern. Kom en smule vand i gryden og kog det op, så alle stegepartiklerne i bunden af gryden løsner sig. Rør derefter kød, æbler, æblecider, 3 strimlede salvieblade, laurbærblad og hønsefond i. Kog det hele op og smag væden til med salt og peber. Læg låg på og lad det simre ved svag varme i 20-30 min. til kødet er lige knapt mørt. Skær sveskerne i skiver, vend dem i og kog videre uden låg til kødet er helt mørt, og væden er kogt lidt ind til en god sauce. Striml de sidste 3 salvieblade og vend dem i, smag til og server.

Server sammen med små hele bagte kartofler (pommes risolees) og en stor fyldig og sprød salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.