0

Skinkeschnitzel med krydderurtesmør og bagt tomatsalat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kryddersmør: Kom krydderurter, 1 fed hvidløg og 1 skalotteløg i en foodprocessor og hak det fint. Tilsæt smør, rasp og 1 tsk. sennep, krydr med salt og peber og kør sammen. Form smørret til en lang pølse i stanniol og læg den i køleskabet i 20 min.

Schnitzel: Krydr kødet godt med salt og peber og steg dem gyldne og møre i lidt olie i 3-5 min. på hver side (afhængig af tykkelse). Læg en tyk skive kryddersmør på hver stykke kød lige inden servering.

Salat: Halver tomaterne, snit 3 skalotteløg i tynde skiver og hak 1 fed hvidløg meget fint. Fordel grøntsagerne i et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Pisk hvidvinseddike, 3 spsk. olie og 1 tsk. dijonsennep godt sammen og hæld det over. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn i 10-15 min.

Server sammen med bagte kartofler og en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia