
Schnitzler: Riv skallen af den usprøjtede citron fint og rør det sammen med 1 fed presset hvidløg, 2 spsk. olie og et godt kværn peber. Kom det hele i en frysepose sammen kødet, ryst posen godt og læg den på køl 20-30 min. mens resten laves. Steg schnitzlerne i lidt olie på en pande - 2-3 min. på hver side afhængig af tykkelse.
Kompot: Skær skallen af citronerne og befri frugtkødet i fine fileter ved at skære ind langs lamellerne – gem 4 spsk. citronsaft til pastaen. Skær 3 skalotteløg i tynde skiver og hak/klip krydderurterne fint. Vend det hele sammen med honning, 2 spsk. olie, salt og peber. Lad det hvile 20 min. og smag til.
Pasta: Rens svampene forsigtigt med en børste og hak 2 skalotteløg og 1 fed hvidløg helt fint. Smelt smørret i en sauterpande og sauter begge slags løg klare deri. Skru op og tilsæt svampene. Krydr med salt og peber og rist svampene ca. 5 min. Tilsæt portvin og 4 spsk. citronsaft og lad det simre 2-3 min. Tilsæt fløden og kog videre til konsistensen er let cremet. Kog imens pastaen som anvist på pakken og striml basilikumbladene tyndt. Smag saucen til med citronsaft, salt og peber og vend den drænede pasta i. Anret i et varmt fad og drys med basilikummen.
Server retten sammen med en sprød grøn salat og godt groft brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften