Tomatkompot: Begynd med peberfrugterne. Skær dem i halve, fjern stilk og kerner og bag dem med skindsiden opad i ca. 10-15 min. ved 200 grader (indtil skindet blive sort). Lad peberfrugterne køle af og skær imens 4 tomater i kvarte og placer dem i et ovnfast fad. Krydr med salt, peber, hvidløg og friskhakket timian og vend det hele i lidt olie. Bages i ovnen i ca. 10-12 min. ved 200 grader. Pil skindet af peberfrugterne (lige inden tomaterne er færdige), skær dem i mindre stykker og vend dem i tomatkompotten.
Fisk: Skær fileterne ud i passende stykker og svøb et stykke skinke (bacon kan også bruges) omkring hvert stykke (du skal gemme noget skinke til saucen). Brug evt. en tandstikker til at fastgøre skinken. Medaljonerne brunes let på en panden i et par minutter og bages færdig i en 190 grader varm ovn i ca. 10-12 min.
Sauce: Skær resten af skinken og 1 løg i små stykker og svits det i lidt olie på en pande. Tilsæt de sidste 4 tomater (skåret i kvarte), tomatkoncentrat, hvidvin, 2 dl vand og lidt timian. Lad det hele simre i ca. 10 min. Blend saucen og smag til med lidt sukker, salt og peber.
Server retten sammen med kartofler eller ris.
Kommentarer og forslag til opskriften