Trim rosenkålene for grimme yderblade og halver dem. Kom dem i letsaltet kogende vand 3 min. og køl af under koldt vand. Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør pande til skallerne er mørke og krakelerer. Gnid skindet af i et viskestykke og hak nødderne groft. Smelt smør og chili sammen på panden og rist rosenkålene deri til de har taget lidt farve. Kom hasselnødder og citronsaft ved og smag til med salt og peber. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Kundekommentarer ()