Rens rosenkålene og fjern grove og grimme blade. Damp dem i en smule letsaltet vand i 3-4 min. til de lige er møre og køl dem af i iskoldt vand for at stoppe kogeprocessen. Rist mandelflagerne let gyldne på en tør pande og køl dem af på køkkenrulle. Kom smørret på panden og lad det bruse af. Halver rosenkålene og rist dem i smørret 3-4 min. til de lige begynder at tage farve. Tag panden af varmen, vend rosiner, halvdelen af mandelflagerne og citronsaft i og smag til med salt og peber. Anret i en flot skål og drys med resten mandelflagerne. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Kundekommentarer ()