0

Smørstegte kammuslinger på rabarberpuré med cremet pastinak og mormorsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pastinak: Skræl pastinakkerne og skær dem i mindre stykker. Varm lidt olie op i en gryde og sauter pastinakkerne stille og roligt deri til de er blevet mørke og nærmest har karamelliseret sig selv - det tager en god halv times tid. Kom det hele i en foodprocessor sammen med 1 spsk. smør, 1 dl fløde, salt og peber og kør det helt glat - tilsæt sødmælk efter behov og ønske om konsistens. Smag til med salt og peber, kom cremen tilbage i gryden og hold den lun indtil servering.

Rabarber: Rens rabarberne og snit dem i 1 cm brede stykker. Kog 2½ dl vand op med 50 g sukker og 2 spsk. citronsaft og rør rabarberstykkerne i. Lad det simre til rabarberne er møre og kom det hele i en foodprocessor. Kør det til en fin puré og smag til.

Salat: Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i grove stykker. Dressing: Pisk ½ dl fløde og 1 tsk. sukker sammen med et piskeris til den begynder at skumme let. Smag til med citronsaft, sort peber og et nip salt til dressingen er syrlig/sød. Dryp dressingen over salaten lige inden servering.

Kammuslinger: Varm lidt olie rigtigt godt op på en pande og brun kammuslingerne 30 sek. på hver side. Tilsæt 1 spsk. smør og lad det bruse af. Tag kammuslingerne af og rør 2 spsk. citronsaft i smørret.

Anretning: Lav en lille tyk "bøf" af pastinakcremen på midten af hver (store) tallerken, anret kammuslingerne ovenpå og dryp citronsmørsaucen henover og dryp til sidst med rabarberpuré rundt om. Server straks med salaten i en skål ved siden af. Salaten spises af en lille skål/tallerken, så dressingen ikke blandes sammen med resten.

Server sammen med godt brød med smør til.

Kommentarer og forslag til opskriften